Vi har lavet en ny udgave af vores nyhedsbrev. Derfor er opsætningen nu lidt anderledes. Du vil øverst her på siden blive mødt af en introduktion og afkasttal, hvorefter du længere nede på siden kan klikke ind og få den seneste opdatering på de forskellige aktivklasser.

Rigtig god læselyst.

Både aktier og obligationer leverede positive afkast i et begivenhedsrigt kvartal med accelererende global vækst, bankkrak, historisk store renteudsving og en fortsat høj kerneinflation, der presser centralbankerne til at holde renterne høje på trods af uro i banksektoren.

Effekten af de historisk hurtige og kraftige rentestigninger blev for alvor tydelige i 1. kvartal, da bankkrak i både USA og Europa satte kortvarig frygt i markedet for, at vi var på vej ind i en ny finanskrise. Hurtig indgriben fra centralbanker og myndigheder samtidig med, at der blev dannet et klart billede af, at de krakkede banker hovedsageligt havde lidt under dårlig ledelse og dårlig risikostyring gjorde, at aktiemarkedet rettede sig relativt hurtigt med særligt de store teknologiselskaber i front. Obligationsmarkedet oplevede ekstreme udsving, bedst illustreret ved en toårig amerikansk statsobligation, som faldt med hele 1,1%-point fra 5,0% til 3,9% på kun tre dage i februar måned.

Det globale aktiemarked steg i 1. kvartal med 5,6% (målt i DKK), på trods af et mindre fald i den amerikanske dollar på 1,6%. Danske aktier steg med 3,6% og kunne ikke følge med hverken amerikanske eller europæiske aktier som leverede hhv. 6,9% og 8,0% målt i lokal valuta. På trods af fortsat høje styringsrenter faldt både de korte og lange renter, hvilket betød, at obligationer over en bred kam leverede positive afkast med europæiske virksomhedslån som den bedst performende.

I USA og Europa blev styringsrenterne hævet fra hhv. 4,5% til 5,0% og 2,0% til 3,0% i kampen mod en fortsat høj og stigende kerneinflation, som i februar måned var på hhv. 5,5% og 5,7%, hvilket er langt over målsætningen på 2,0%. Renteforhøjelserne kan dog være tæt på at nå sin top, særligt i USA, da bankerne har strammet lånevilkårene, hvilket har samme aktivitetsdæmpende effekt på økonomien og dermed potentielt mindsker behovet for yderligere forhøjelser.  

FED og ECB er fortsat determinerede i deres inflationskamp, og uden en kraftig recession synes markedets forventning om, at den amerikanske styringsrente topper i 5,0% medio 2023 og allerede ultimo 2023 sænkes til 4,4% at være i den optimistiske lejr. Den europæiske styringsrente ventes at blive løftet fra nuværende 3,0% til 3,5% i Q3 2023 med udsigt til et marginalt fald i 2024.

Effekten af kraftige renteforhøjelser, som dem vi har oplevet siden starten af 2022, er typisk en tretrinsraket; først rammes boligmarkedet, dernæst banksektoren og til sidst arbejdsmarkedet som resultat af højere renter, strammere lånevilkår, aftagende økonomisk aktivitet og indtjening og deraf fyringer og arbejdsløshed. Det nuværende stærke arbejdsmarked og en robust privatsektor er en af årsagerne til, at det fortsat er muligt at opnå den bløde landing, som centralbankerne sigter efter. Det er dog fuldt i tråd med det historiske mønster, at arbejdsmarkedet er den sidste bastion der falder, og med en række ledende indikatorer, der entydigt signalerer, at vi er på vej ind i en recession, er det værd at overveje, om obligationer bør fylde lidt mere i den likvide portefølje end sædvanligvis og aktier lidt mindre.

Nedenfor præsenteres de seneste afkasttal i lokal valuta og seneste opdatering på de forskellige aktivklasser.