Aktier - 1. kvartal 2023

Aktier

Med en stigning på 5,6% er det globale aktiemarked kommet fornuftigt fra start i 2023. Denne stigning er til trods for, at usikkerheden, skabt af en potentielt nærtforestående global recession, sikkerhedspolitisk krise og fortsat høje inflationsniveauer, ikke er aftaget. Faktisk blev der med likviditetskrisen blandt amerikanske banker og UBS’s tvungne overtagelse af Credit Suisse tilføjet endnu en usikkerhedsfaktor. 

For os bekræfter det, at selv med alle forhenværende informationer om makroøkonomi, sikkerhedspolitik osv. er det en særdeles vanskelig disciplin at forudse den kortsigtede udvikling på aktiemarkedet. Tænk tilbage på 2020 og forestil dig, at du havde viden om en virus, der ville sprede sig og lukke det meste af verden ned og sætte den globale økonomi i bakgear. Med den viden ville de fleste nok hælde til at forudse et voldsomt fald på aktiemarkedet. Som bekendt endte aktiemarkedet med at stige 6,7% i 2020. 

Søndag den 19. marts var den foreløbige kulmination på den bankkrise, som vi har været vidne til over den sidste måned. Gennemtvunget af de Schweiziske myndigheder overtog UBS konkurrenten Credit Suisse. Efter en periode med stigende bekymring for Credit Suisses likviditet, som naturligt nok fik kunderne til at flytte deres formuer, så de Schweiziske myndigheder ingen anden udvej end at tvinge en sammenlægning igennem for på den måde at skabe ro omkring hele den schweiziske finansielle sektor. Det skal siges, at Credit Suisse i en årrække har haft udfordringer og tilliden var derfor lav. Da flere amerikanske banker, heriblandt Silicone Valley Bank knækkede pga. ekstrem dårlig likviditetsstyring i ugerne op til 19. marts, var det ikke en overraskelse, at pilen kunne pege på Credit Suisse. 

Siden den 19. marts er der faldet mere ro på og i denne omgang, synes faren for yderligere ”run” på banker at være drevet over.

Nedenfor er vores aktiefonde listet med links til de seneste månedsrapporter:

Introduktion
Secure 360
Obligationer og kredit
Henrik Knudsen, Chief Portfolio Manager, Aktier            
Henrik Knudsen

Chief Portfolio Manager, Aktier

hk@securespectrum.dk

Portfolio Manager, Aktier                                                   
Mikkel Petersen

Portfolio Manager, Aktier

mp@securespectrum.dk

Jakob Hommel, Head of Selection, Partner, Aktier
Jakob Hommel

Head of Selection, Partner, Aktier

jh@securespectrum.dk